Fredag d. 13. august bragte Dagbladet Børsen en kronik med overskriften Mødet med fremtiden: Bæredygtig produktivitet. Her kan du læse kronikken i sin fulde ordlyd.
Mødet med fremtiden: Bæredygtig produktivitet
Af
Steen Hildebrandt, Professor, Ph.D. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Formand & partner i Hildebrandt & Brandi A/S.
Hovedspørgsmålet for enhver topledelse er: Hvordan møder vi og vor virksomhed fremtiden? Med hvilke forståelser af fortid og fremtid træffer vi i dag beslutninger om virksomhedens udvikling? Fortid og fremtid findes ikke. Nutiden er det eneste, der findes, men vore billeder og opfattelser af fortid og fremtid er afgørende for vor forståelse af og adfærd i nutiden. Dette er ikke spekulation; det er bl.a. sådan, ledelse fungerer.
Møder vi ledelsesmæssigt fremtiden med fortidens begreber, problemformuleringer og svar, eller møder vi fremtiden kreativt og skabende? Vi er vant til at tale om kreativitet, når det handler om produkt- og procesudvikling. Men hvordan skaber vi ledelsesmæssige rum for mere kreative møder med fremtiden? Rum, som er med til at skabe og sikre både mere produktive og mere bæredygtige løsninger ? Hvordan kan vi blive lyttende i forhold til fremtidens behov og muligheder og se, hvad der er produktivt og bæredygtigt? Hvordan kan vi blive mere bevidste om, hvad vi kan lære af og bevare fra fortiden, og hvad vi igennem nye billeder af vore fremtidige potentialer skal lægge til grund for mere bæredygtige og produktive løsninger ? Er vi parate til nytænkning eller vil vi videreføre de samme grundlæggende vækst-og konkurrencefilosofier, de samme syn på mennesker og organisationer, de samme syn på naturen og verden, som vi har praktiktiseret og levet efter de sidste 200 år?
Det er sådanne overordnede spørgsmål, som enhver kreativ strategisk ledelse må formulere og søge svar på. Det vil med sikkerhed bl.a. føre til erkendelse af en række brudflader mellem begreberne: produktivitet, bæredygtighed og vækst. Det er åbenbart, når man følger den offentlige debat, at mange ikke er skarpe på den vigtige forskell mellem produktion og produktivitet. Villy Søvndal afslørede sin uvidenhed, da han før sommerferien sagde: ”Når enhver dansker arbejder 1 time mere om ugen, så forøges produktiviteten i Danmark, og det er det, vi har brug for”. Dette er vigtigt; vi kan ikke føre en debat om disse for samfundet kritiske spørgsmål, medmindre vi er klare i mælet: Og udsagnet er åbenbart forkert. Der sker højst det, at produktionen stiger; men produktiviteten er ikke en funktion af, hvor længe, vi arbejder, men af, hvordan vi arbejder. Og, hvad mere er: Der er ingen nødvendig modsætning mellem produktivitet og bæredygtighed, således som det ofte antages i den offentlige debat. Der er heller ingen nødvendig modsætning mellem vækst og bæredygtighed. Der kan være det, men det afhænger af, hvordan vi ledelsesmæssigt, dvs. med hvilke mål og midler, vi griber disse komplicerede spørgsmål an.
Vi kommer i det danske samfund ikke uden om, at vi i de kommende år skal kunne føre fordomsfrie, og det vil bl.a. sige begrebsklare diskussioner om produktivitet, bæredygtighed og vækst – og netop alle fænomener på samme tid, for vi har behov for mere produktivitet og vækst, men ikke for enhver pris, og det vil i virkeligheden sige, at vi kommer til at tale om bæredygtig produktivitet.
Jeg siger ikke, at dette er let. Jeg siger: Vi kommer ikke ret langt, hvis vi alene orienterer os med de betragtningsmåder og ledelsesbegreber, som vi skabte den industrielelle fortid med. Vi må revidere noget af det gamle på nogle felter og på andre felter tænke helt ny: Finde rum for kreative møder med fremtiden. Det er faktisk sådanne kreative rum, som den meget omtalte U-teori bl.a. handler om. Sådanne møder, sådanne strategiske ledelsestiltag, for det er det, det er, skal naturligvis iscenesættes.
Omdrejningspunktet for dette er, at vi bliver bevidste om den selvfølgelighed, hvormed vi hele tiden er tilbøjelige til at downloade fortidens svar – og bruge dem på fremtidens helt anderledes udfordringer. Hvorved vi ikke kommer ret langt. Vi kan, som Albert Einstein igen og igen sagde det, ikke forstå og løse problemer med den tænkning, der skabte dem. Vi må tænke og begribe anderledes. U-teorien er en ramme for en sådan ny ledelsestænkning, og lad mig i den forbindelse nævne, at den tysk-amerikanske MIT-professor C. Otto Scharmer, som er den verdensberømte forsker bag U-teorien, er hovedtaler på konferencen: Aarhus Opens You: Hvordan skaber vi rum for en bæredygtig fremtid?, der afholdes i Århus den 26.-27. september i år (se: www.aarhusopensyou.dk). U-teorien er blevet modtaget med stor interesse og engagement verden over, og nu skal den præsenteres af forfatteren selv på dansk grund med henblik på at blive udfordret af praktiske private og offentlige ledere. Teori U er i sin kerne helhedsorienteret og udtrykker et svar på en længsel efter nytænkning på ledelsesområdet. Selve U-modellen som læringsproces indeholder en syntese mellem fortid, nutid og fremtid, men foregiver ikke at være en enkel metode til forandring. Der er snarere tale om en fælles erkendelses- og læreproces, som forsøger at skabe en anden kontakt med fremtiden end den tendens til vanetænkning, som mange vanlige strategier er udtryk for.