Hvordan møder vi fremtiden? Møder vi fremtiden med fortidens problemformuleringer og svar – eller møder vi fremtiden kreativt og skabende? Hvordan kan vi skabe rum for mere kreative møder med fremtiden? Rum, som er med til at skabe og sikre mere bæredygtige løsninger?
Hvordan kan vi være lyttende og opmærksomme ift fremtidens behov og hvordan kan vi vide, hvad der er bæredygtigt – endnu inden det er ankommet ? Lytning til fremtiden, som vil inspirere os i til at tænke nyt i stedet for at blot videreføre de samme grundlæggende vækst-og konkurrencefilosofier, de samme syn på mennesker og organisationer, de samme syn på naturen og verden, som vi har praktiseret og levet efter de sidste 200 år.

Derfor er det de åbne, undersøgende og skabende rum for møder med fremtiden, som er det vigtige omdrejningspunkt.
Den såkaldte Teori U udviklet af den tysk-amerikanske MIT-professor C. Otto Scharmer, er blevet modtaget med stor interesse og engagement. Teori U er helhedsorienteret og udtrykker et muligt svar på en længsel. En længsel om at forbinde fortid, nutid og fremtid. En længsel efter mere liv.
Dagen formes som en fælles udforsknings- og læreproces, som forsøger at skabe en anden kontakt med fremtiden end den som vore vanlige strategier benytter.
Aarhus Opens You vil med denne dag i de smukke rammer i og omkring ARoS bidrage til og skabe rum for at undersøge, italesætte og kvalificere, hvad der egentlig foregår og ikke foregår i sådanne kreative og innovative processer. Vi vil samles om at finde sproglige udtryksformer og begreber. Vi vil samles om erfaringer. Vi vil samles om at opbygge og formidle indsigter og discipliner, som er nødvendige forudsætninger for reelt at kunne arbejde med de processer, som fremtiden kræver.
Arrangementet er et non-profit initiativ, der ønsker at sætte en bevægelse igang med Århus som epicenter.
Alle i foreningen og alle bidragydere på selve dagen arbejder gratis.
Det samlede overskud går til et velgørende formål.
Konferencen byder på spændende og perspektiverende oplæg om formiddagen og 25 workshops om eftermiddagen. Flere end 35 frivillige bidragydere: forskere, kunstnere, ledere, politikere og praktikere er med til at gøre AarhusOpensYou – konferencen til en særlig begivenhed.
Formiddagens hovedoplægsholder:
Otto Scharmer, MIT, Boston, USA
Formiddagens øvrige oplægsholdere:
Mette Møller, Mette Møller Erhvervspsykologi, key2see
Jacob Bundsgaard Johansen, Rådmand for Magistraten Børn og Unge i Århus Kommune
Steen Hildebrandt, Professor, Ph.D. Handelshøjskolen, AU
Eftermiddagens bidragsydere og worksopholdere
Ann Charlotte Thorsted og Lotte Darsø
Uffe Elbæk
Mette Strømgård Dalby
Jesper Jespersen
Peter Engberg
Claus Balle, Gertrud Petersen og Asta Fink
Christina Hostrup
Karen Ingerslev og Helle Falsberg
Lars Dencker og Bent Engelbrecht
Steen Hildebrandt og Michael Stubberup
Thea Mikkelsen og Mette Møller
Tea Thyrre Sørensen og Inger Thyrre Sørensen
Anders Bach og Ole Østergaard
Birgit Signora Toft
Jesper Hartvig Thomsen og Søren Thorup
Paul Natorp
