02 – Fra spæd idé, gennem en rejse i ukendt projektland, til konkret og meningsfuld virkelighed – Uffe Elbæk
Hvordan skaber og udvikler man bæredygtige og værdiafklarede svar på de ofte komplicerede projektudfordringer, vi står overfor i vores hverdag? Med afsæt i erfaringer fra World Outgames 2009 – stor international sport, kultur og menneskerettighedsbegivenhed i København, udfolder Uffe Elbæk sit helhedssyn på god (projekt)ledelse. En workshop hvis kodeord er: Bæredygtighed, mening, værdier, relationer og fremtidsansvar.
Uffe Elbæk
Uffe Elbæk, grundlægger og tidligere rektor for KaosPiloterne. Uffe Elbæk har skrevet flere bøger, senest Ledelse på kanten, Gyldendal Business. Han sidder i flere danske og internationale bestyrelser og har gennem årene modtaget flere anerkendelser og priser. Uffe Elbæk bor i dag i København sammen med sin mand, Jens, og har hele verden som sin arbejdsplads. Et arbejde, som måske bedst kan beskrives gennem den titel han har givet sig selv: Senior Troublemaker and Solutionfinder.

